Villa D'Amelia

Betagende panoramaudsigt og vaskeægte italiensk idyl

På en bjergside i de norditalienske alper finder du det smukke 4-stjernede boutiquehotel Villa D’Amelia der med sin betagende panoramaudsigt over Piemontes naturskønne landskab og vinmarker danner en enestående ramme for vaskeægte italiensk idyl. Stedet rummer 37 værelser og bærer derfor præg af en rolig og landlig atmosfære, som kan nydes i stille omgivelser.

 

Michelin restaurant
På Villa D’Amelia kan du også se frem til en helt særlig kulinarisk oplevelse, da stedet har sin egen Michelin restaurant, som frem til 2021 har været styret af chefkokken Damiano Nigro. Stillingen er nu videregivet til kokken Dennis Cesco, som har stort fokus på menuer der skræddersyes efter sæsonbetinget råvarer, og som i høj grad gør brug af lokale råvarer fra de omkringliggende gårde. Menuerne bærer særligt præg af en delikat balance mellem det traditionelle piemontesiske køkken og moderne kreationer af dette.

Oplevelse
Placeringen af Villa D’Amelia giver dig også rig mulighed for at udforske det enestående landskab på de verdenskendte røde vespaer – en helt unik og autentisk oplevelse med vind i håret og italiensk idyl helt tæt på. 

 

Ekstra Michelin oplevelse
Når du besøger Villa D’Amelia er det et must at få en kulinarisk oplevelse med fra den smukke Michelin restaurant La Ciau del Tornavento, som ligger på en bakketop i Treiso. Restauranten er placeret i vindistriktet Barbaresco kun et stenkast fra den historiske trøffelby Alba. Restauranten er kendt i hele Italien og har en betagende udsigt over de italienske alper og vinmarker, som kan nydes sammen med de smagfulde og traditionelle menuer anrettet af chefkok og ejer Maurilio Garola. 

Samarbejdspartnere